Serveringen af en HØJER pølse er en vigtig del af nydelsen. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du skærer en pølse i skiver. Brug en skarp kniv og et solidt skærebræt. De flotteste skiver får du ved at skære pølsen med et let tryk. Før kniven med let hånd og lad den nærmest gøre arbejdet selv. Øvelse gør mester, som man siger!
Leverpølser
Vi anbefaler, at du skærer skiver af en leverpølse med tarm. På den måde bevarer pølsen sit indbydende udseende, og du undgår at skulle ‘grave’ i produktet.
Brød og schweizer krydderfedt
Vil du give dig selv og dine gæster en god smagsoplevelse, bør du servere friskbagt brød, schweizer krydderfedt og lidt grønt til vores pølser, da det fremhæver og komplimenterer den gode smag.

Middagspølser
Store som små middagsgæster sætter pris på en kogt eller stegt pølse. Især når kvaliteten er i top!
Vores middagspølser har et højt indhold af kød og får derved en fast og lækker konsistens, som giver et indbydende knæk og en god smag. Tilbered dem ved at komme pølserne i en gryde med koldt vand. Når vandet simrer, tager du gryden af varmen og lægger pølserne i vandet i et par minutter. På den måd får pølserne den optimale konsistens og smag. Prøv selv!