Medisterpølsen er en klassiker på danskernes middagsborde. Den perfekt stegte medister er gennemstegt, varm og stadig saftig i midten. Der er mange måder at opnå det på. Herunder får du vores.

Vælg en god kvalitet
Vi behøver vel ikke at sige, at udgangspunktet for en god smagsoplevelse er en medisterpølse af høj kvalitet. Dvs. med et højt kødindhold og nøje afbalancerede krydderier.
Perfekt stegt
Brun medisterpølsen i smør på en pande. Dæmp varmen og steg den ved lav varme i 8-9 minutter på hver side, til den er gylden og gennemstegt, men ikke tør.
Tip til madpakken
Steg rigeligt og gem resten til rugbrødsmaden dagen efter: Smør en tyk skive rugbrød med vores schweizer krydderfedt. Læg skiver af medister på brødet og top med syltede rødløg eller agurker. Drys med lidt friske urter.