11 guldmedaljer og en af sølv til 12 grillpølser fra Højer Pølser

Højer Pølser gjorde rent pølsebord ved fødevare-konkurrencen Confrerie des Chevaliers i Holland. Grillpølserne, der er produceret af danske råvarer uden gluten eller laktose, er klar til grillsæsonen.

Guldet kommer fra Højer Pølser

Højer Pølser skriver med rette ”VINDER AF EUROPÆISK GULDMEDALJE” på sine emballager.

Charcuteri-virksomheden i Jyllands sydvestlige hjørne har netop modtaget 11 guldmedaljer og en sølvmedalje ved den internationale fødevare-konkurrence Confrerie des Chevaliers i Holland med deltagere fra det meste af Europa.

De 12 medaljer blev vel at mærke tildelt de 12 produkter, som Højer Pølser deltog med i år. Altså en medalje til hver deltagende grillpølse fra Højer.

– Vi er super stolte over medaljerne som hæder af vores håndværk. I år fokuserede vi netop benhårdt på at være med helt fremme i feltet af grillpølser her op til grillsæsonen. Vi vandt desuden grillpølsernes champion-pokal som mest vindende i kategorien, siger slagtermester i Højer Pølser, Jan Müller.

Guld gik til Skinkegriller, Frankfurter Klassisk, Ringrider Grillpølser, Frankfurter Jæger, Frankfurter med ramsløg og urter, Frankfurter med cheddarost og rød peber, Ristepølser, Wienerpølser, Chorizo Griller, Brunchpølser og Kålpølser. Sølv gik til Frankfurter Gyros. De blev vurderet udseende, smag, konsistens, råvarevalg og helhedsindtryk.

– Vi benytter naturligvis kun danske – og gerne sønderjyske – råvarer. På nær dem med ost er vores pølser alle fri for gluten og laktose. Medaljerne er en anerkendelse af den konsekvente håndhævelse af håndværk og kvalitet, vores svende og vi står for. Vi følger med udviklingen og vil helst præge den, siger Jan Müller.

4 generationer med øje for kvalitet og smag

Med sin bror Gerd er han fjerde generation i familievirksomheden med 40 ansatte. Fem af dem havde i månederne op til konkurrencen som sideopgave at fintune grillpølserne.

– Der ligger et stort arbejde forud for konkurrencen, der minder om at være til svendeprøve. Pølserne er de samme, som vi har i butikken og ligger i butikkernes kølediske, men op til indsendelsen af vores bidrag pudser og nusser vi om varerne, som var de en bil på vej på udstilling. Pølserne skal præsentere sig godt for konkurrencens fagfolk, der ved præcis, hvad de skal holde øje med, når de vurderer pølserne, fortæller Jan Müller.

Med de 12 medaljer fra Holland har Højer Pølser, der fejrede 125-års familie- og virksomhedsjubilæum sidste år, vundet flere end 300 medaljer siden 1965.

Kvalitet siden 1897

Familien Müller har drevet Højer Pølser siden 1897. Pølsemagerhåndværket er gået i arv i generationer, der har ført traditionerne videre og udviklet dem. Læs mere om Højer Pølsers historie – klik her.

Slagtersvend Preben Haagensen (t.v.), Gerd Müller (midt) og slagtersvend Jens Kjelsen (t.h.) fra Højer Pølser, der vandt 11 guld- og en sølvmedalje for sine grillpølser ved Confrerie des Chevaliers. (Foto: PR)

Seneste tips & nyheder

Urtedippen chimichurri er en nem og skøn dip til en grillpølse. Få opskriften her.
Hvordan griller man en pølse og bevarer dens saft og kraft? Få HØJERs tips.
Fyr op under smagen på din sennep med dette lille trick.
Brug forårets ramsløg i en pesto. Få den enkle opskrift her.
Baba ganoush – eksotisk aubergine-dip smager skønt til grillpølsen.
Sæt pølsen på spyd! Sådan kan du også spise en grillpølse.
Svøb pølsen i bacon og pynt den med krydderurter. Velbekomme!
Vandmelonens sødme passer godt til den salte grillpølse.
Verdensklasse pølser kan li’ dip – her er tre forslag.
En rub giver ekstra smag. Vi giver dig opskriften.
En hotdog er altid sagen! Her kommer en version med sommerstemning.
Syltede rødløg er verdens nemmeste tilbehør – og passer altid godt til en grillet pølse.
Et væld af smukke smags- og naturoplevelser venter dig i Højer
Er du påskeklar? Få HØJERs bedste idéer til et indbydende påskebord.
Medaljeregn ved FødevareDanmarks fagkonkurrence – igen.
Slib kniven og få HØJERs bedste tips til servering af pølser.
Hvordan griller man en pølse og bevarer dens saft og kraft? Få HØJERs tips.
Medisterpølse? Sådan steger du den til perfektion.
Hvad er den perfekte sennep til en pølse? Tja, det kommer helt an på pølsen,…
HØJER gjorde rent bord ved den internationale konkurrence ’Confrerie des Chevaliers’ i Holland.
Menu