Medaljer er også noget man hænger på pølser

- Og sikke de klær’ en Højer Pølse.

Vi er ikke meget for at tale om egne fortræffeligheder, men det er selvfølgelig rart, når andre påskønner vores arbejde! Gennem årene har vi vundet over 300 medaljer i forbindelse med messer og fagkonkurrencer i ind- og udland.

Derudover har vi fået et hædersdiplom fra Det Danske Gastronomiske Akademi for vores fremstilling af sønderjyske skinke- og pølsespecialiteter. Det bekræfter os i, at vores måde at gøre tingene på ikke er helt ved siden af.
                                                        Du er velkommen til at smage efter… 

                                - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -                          

I weekenden den 6-7 april 2019 blev den internationale konkurrence ’Confrerie des Chevaliers’ i Holland afholdt og vi havde indsendt 26 produkter og 24 af produkterne blev vurderet til en guldmedalje af de internationale skuemestre, mens de sidste to produkter fik sølvmedaljer.

 

Derudover fik vi også fire pokaler med hjem – den store nationale pokal, pokalen for særligt fremragende kvalitetsprodukter, pokalen for flest guldmedaljer og pokalen for den mest kreative ide, hvor vi deltog med vores særlige Flaskespegepølse (rom-spegepølse, der også er formet som en rom-flaske).

 

Følgende produkter blev præmieret med guldmedaljer:

Økologiske produkter: Sønderjysk spegepølse, Chilli spegepølse, Hvidløg spegepølse, Okse spegepølse, Chorizo, Brunchpølse.

Grillprodukter: Frankfurter, Frankfurter med Karl Johan Svampe, Frankfurter med Sweet Potato, Frankfurter med Vadehavsost & Havsalt.

Gourmet/Tapas produkter: Chilli Jalapeno spegepølse, Whisky spegepølse, Nøddespegepølse, Brunch Pølser Original, Brunch Pølser med Chilli & Mediterano salami.

Klassiske produkter: Sønderjysk spegepølse, Skinkespegepølse, Hvidløgsspegepølse, Grovhakket Landleverpølse, Guldsardel, Guldleverpølse, Sønderjysk Kålpølser, Krosalami.

Følgende produkter blev præmieret med sølvmedaljer:

Økologisk Leverpostej & Landspegepølse.

 

’Confrerie des Chevaliers’ er en slags EM for pølser og slagtervarer. I alt 125 virksomheder fra ni forskellige lande deltog, og alle indsendte produkter er blevet vurderet i de fem kategorier; udseende, smag, konsistens, råvarevalg og helhedsindtrykket.